Valg til Seniorrådet 2025
Læs Seniorrådets høringssvar om valg til Seniorrådet 2025. Emnet blev behandlet på Seniorrådets møde den 14. november 2024.
Høringssvar fra Seniorrådet
Ad. ændringsforslag 1
At der gennemføres valg til Seniorrådet i efteråret 2025 efter den beskrevne model med lokal forankring i tre geografiske distrikter (nord, øst og vest) og en udvidelse af Seniorrådet fra 13 til 15 medlemmer i alt.
Seniorrådet er enig i, at der gennemføres valg i efteråret 2025, men tager stærkt afstand fra en opdeling i tre geografiske distrikter (nord, øst og vest).
Opdeling i tre geografiske distrikter vil betyde, at hvert område prioriterer lokale behov fremfor at arbejde for hele kommunens ældre. Det vil betyde, at Seniorrådet ikke bliver et samlet talerør for alle ældre i kommunen. Det er vigtigt, at alle borgere i Aalborg Kommune får mulighed for at stemme på den kandidat, de føler, er den bedste kandidat til at varetage deres interesser, uanset hvor man bor.
Seniorrådet ser med bekymring, at der kan komme en endnu mindre stemmeprocent, når ikke borgerne har mulighed for at stemme uden for eget distrikt. Seniorrådet er enig i, at der sker en udvidelse af Seniorrådet fra 13 til 15 medlemmer, men ikke i forbindelse med en lokal forankring, som vi tager stærkt afstand fra.
Ad. ændringsforslag 2
At den lokale forankring i Seniorrådet og udvidelse heraf medfører ophør af lokalrådenes virke pr. 31.12.2025.
Seniorrådet tager forslaget om ophør af lokalrådene pr. 31.12.2025 til efterretning.
Ad. ændringsforslag 3
At reviderede vedtægter for Seniorrådet godkendes med henblik på at kunne gennemføre valghandling i tre distrikter.
Seniorrådet er ikke enig i, at vedtægterne revideres med henblik på at gennemføre valghandling i tre distrikter.
Læs mere
Læs hele sagsbeskrivelsen under punkt 6 i referatet fra Seniorrådets møde den 14. november 2024
Kontakt
Seniorrådet
Storemosevej 19 9310 VodskovRing til os
20 91 12 39Skriv til os
Husk at skrive sikkert, hvis du deler følsomme eller fortrolige oplysninger.